mandag den 19. marts 2012

DIY // Draperet Nederdel


Her kommer som lovet en guide til den draperede nederdel jeg viste her.

Hvis du lavet noget ud fra min guide, så smid endelig en kommentar, så jeg kan linke til dig :-) Se nederdele lavet ud fra min guide af Binemor til sig selv og datteren, af Sofie fra Hyggefabrikken, hos Vinger af Tyl,  Fra hoved til Pen,  Mere Maria, Carla og Krudtuglen, Charlotte, Hottentotten og Oh so Nanna.

Materialer
- jerseystof
- bred elastik (2 cm), længde der passer til dit taljemål
- sytråd

Mål
Der skal bruges et rektangulært stykke stof. Den lange side angiver hvor langt nederdelen går til på benet. Almindeligvis er stofruller ca. 150 cm brede og der er derfor mere end rigeligt til den lange led. Jeg klippede af så den var 120 cm, og man skal huske på at den rynker en del op, når den er færdig.
Vær opmærksom på, at der skal være stræk i stoffet på den korte led. Mange typer stof har stræk på begge leder.

Den korte side skal passe til din omkreds, og da jerseystof er elastisk, skal der hellere være lidt mindre stof end for meget. Selvfølgelig afhænger det også af hvor tæt man vil have den siddende. Jeg måler 90 cm på det bredeste sted på hoften og trak 10 cm fra, så stoffet målte 80 cm.

Jeg har lavet en mini-model af nederdelen for at kunne illustrere metoden med billeder :-)

Først foldes stoffet ret mod ret på den lange led, og det syes sammen, så man har et meget langt rør. Vær omhyggelig med at sætte mange nåle i, og sy ikke for tæt på kanten, da strækstoffet let "skrider" når man syer det på maskinen. Og jeg synes det er umuligt at sprætte op i jersey uden at ødelægge stoffet.

Herefter foldes røret op vrang mod vrang på den korte led, men lad der være 10 cm hvor de ikke dækker over. Dette er til at lave løbegangen til elastikken. De røde nåle sidder i stoffet på den modsatte side i forhold til syningen i røret, og skal bruges til at forsøge at illustrere twistet.
Det yderste lag stof skal drejes en halv omgang i forhold til det inderste. Dette gøres ved at den nederste  røde nål (den til venstre) flyttes hen og sættes fast ved syningen, så får man lavet et twist.
Flappen på 10 cm foldes tilbage på midten, så der er en løbegang på ca. 4-5 cm. Det sættes en masse nåle i hele vejen rundt ved opfoldet. Og for at der kun kommer én synlig syning, syes opfoldet og løbegangen på samme tid. Stykket syes sammen næsten hele vejen rundt, der skal bare lige være et hul på et par cm til at trække elastikken igennem med en sikkerhedsnål. Og når elastikkens ender er syet sammen, kan det sidste stykke syes sammen.
Sådan her ser den færdige nederdel ud når den ligger ned. Så der ser den jo ikke så interessant ud - det handler mest om at man lige skal have sat den rigtigt, så folderne er jævnt fordelt.
Jeg vil endnu engang lige henvise til Fredes Blog, hvor jeg har fundet ideen.

28 kommentarer:

  1. Signe Juel Rasmussen19. mar. 2012 kl. 13.41

    Fedt Marie.. Jeg tror jeg vil kaste mig ud i det en dag jeg får tid :) Takker..

    SvarSlet
    Svar
    1. Så lidt :-) Du skriver bare hvis der er noget der er uklart.

      Slet
  2. Så fint - takk for at du deler!
    Klem :)

    SvarSlet
  3. Faldt lige over denne diy. Flot og inspirerede blog du har. Jeg vil helt sikkert prøve dette af, synes det er en fed nederdel.

    SvarSlet
  4. Den er så fin, den nederdel.. jeg har noget koral farves jersy liggende - må prøve din diy af .. tak for den ;-) Jeg lavede en kjole ud fra samme princip sidste år.. det bliver så godt et snit.. og din guide er jo simpel og ligetil.. tak
    Mvh Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Spændende med en kjole! kan du ikke lægge et billede af den på bloggen, så jeg kan se den :-) Er der stropper i?

      Slet
  5. Jeg forstår ikke helt det med twistet.. øv

    SvarSlet
    Svar
    1. Prøv at lægge mærke til de røde nåle på billederne.. Nålene sidder det samme sted i stoffet og det er stoffet der bliver flyttet... Håber det var hjælp nok.

      Slet
  6. Kære Marie
    Har netop brugt din fine DIY, det tog jo ikke længe tid, så nu har Anna en vaks sommernederdel og jeg skal dælme også have én.
    Jeg linker til dig.
    kh Libbie

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du kunne bruge guiden, og at du linker ;-)

      Slet
  7. Gud hvor labert! Det er helt sikkert et sommerprojekt der skal skydes igang asap! Thanks :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jammen, så lidt da! Glæder mig til at se hvad du finder på ;-)

      Slet
  8. Sikken skøn ide!! Det må jeg straks prøve!! :) fin blog btw - ny læser her :)

    SvarSlet
  9. Den er SÅ fed - går i gang med den så snart jeg får min symaskine igen :D

    SvarSlet
  10. Fint indlæg!
    Hvis jeg gerne vil have syningen bagpå i midten, er det så ligemeget hvordan den ligger når man twister den? Det jeg mener er, om der desideret er en for og en bagside på nederdelen, eller vil den sidde på samme måde foran selv om jeg ville have syningen til at sidde ned langs siden eller for dens sags skyld midt på foran???
    Hilsen Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia :-) Syningen kommer faktisk til at gå skråt ned pga twisten, men der er som sådan ikke nogen for- og bagside. Men du kan ikke få syningen til at sidde lige ned.

      Slet
  11. Vil du sige at en begynder kan give sig i kast med det projekt?
    Må man spørge hvor høj du er?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et super begynderprojekt! Jeg er 1,70 og jeg når nederdelen er strukket ud kan jeg få den helt ned til knæene. Der kan sagtens tages nogle cm af, hvis man kun ønsker at bruge den kort.

      Slet
  12. Fin guide! Jeg forsøger mig ad ligeså snart jeg har fået købt noget stof. Jeg har brugt dit billede på min blog, det håber jeg er ok? Jeg har selvfølgelig gjort opmærksom på det er dit billede og linker også til dig derfra! (du kan se indlægget her http://www.rebelagainstyourself.dk/?p=3915)
    I øvrigt stort tillykke med den lille ny, som jeg kan se er kommet til verden i et af de nyere indlæg :)

    //Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er selvfølgelig helt i orden, at du har lånt billedet, og nu har jeg også fået linket til din fine stribede nederdel :-)

      Slet
  13. God guide, som jeg vil afprøve :) Jeg ved, at det er et meget gammelt indlæg, men jeg lægger lige en kommentar alligevel, før jeg kaster mig ud i syprojektet. Du skriver at: "Den lange side angiver hvor langt nederdelen går til på benet. Almindeligvis er stofruller ca. 150 cm brede og der er derfor mere end rigeligt til den lange led." Mit spørgsmål er, om stoffet ikke skal ligge modsat - altså på den anden led, når man klipper, så stoffet strækker sig mest på den vandrette led, når man har nederdelen på. Håber, det giver mening, hvad jeg mener :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej :-) Kommentarer er altid velkomne. Det kan være forskelligt om der kun er stretch på den ene led eller begge. Det stof jeg har brugt var der lige meget stretch på begge leder. Det jo selvfølgelig en god ide at der er mest muligt stræk på den led der skal rundt om rumpen - særligt så man kan gå i nederdelen. Du må lige mærke efter, når du skal ud og købe stof. Jeg glæder mig til at se resultatet, så giv lige lyd fra dig, når du er færdig med nederdelen.
      mvh Marie

      Slet
  14. tak for en rigtig god DIY - jeg har lige afprøvet den og jeg er virkelig glad for resultatet.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  15. Tak for en rigtig fin nederdel DIY, som jeg nu også har fået lavet. Super nemt når man lige finder ud af det med twistet :-)
    Hilsen Nanna

    SvarSlet
  16. Hey. Vil du mene elastikken i taljen er et must for at den sidder godt?
    Jeg har tidligere syet en nederdel hvor jeg faktisk bare lavede linningen af "et rør af stoffet", således at jeg fik en bred linning på ca. 5 cm foroven, og det fungerede nemlig uden elastikken i...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg ikke udelukke :-) Altså at du godt kan bruge din egen metode. jeg har kun prøvet at lave med elastik. mvh Marie

      Slet